Jeg var for tidlig til mit kursus og havde sat mig på en bænk overfor Vor Frue Kirke. En 15 – 20 minutter tidligt. Pludselig står en smuk lidt forpjusket kvinde foran mig. Hun hilser, og jeg svarer. Hun siger noget om at kunne undvære nogle penge. Jeg hører det og hører det alligevel ikke. Vi snakker om vind og vejr. Jeg kan lide at snakke med hende. Så kommer det med pengene igen. Jeg ignorerer det, men ser, at hun holder noget i sin venstre hånd bag ryggen. Jeg rykker nærmere og ser at det er “La Strada”. Hun beder mig igen om hjælp. Det har jeg det svært med, skal jeg hjælpe eller afslå. Det første virker mest logisk, jeg vælger næsten altid det sidste. Jeg ved at min pung gemmer på et antal 200 kronesedler. Det vil dog være absurd at give hende 200 kr ? Jeg siger noget om at her har vi ikke kontanter, vi bruger kort. Hun kigger lidt på mig og forsvinder så ned mod Nytorv. Jeg tager min pung frem, 200 krone sedlerne er der, men der er også en 20 krone mønt. Jeg rejser mig, følger efter hende ned til torvet, men kan ikke få øje på hende.
Jeg går tilbage til bænken, der er stadig et kvarter til kurset begynder.