How is Europe?

Jeg står på en parkeringsplads i Los Angeles. Det er ved at være mørkt. Jeg kommer fra en restaurant hvor jeg har spist aftensmad og nu vil hjem til mit hotel. Parkeringspladsen fremstår som en ø af biler med en høj stander i midten. Det er der skal betales.Da jeg kommer hen til standeren møder jeg en høj kraftig afro american type. I et split sekund noterer jeg mig at jeg står på en mørk parkeringsplads alene foran en farvet person. Det ryster mig lidt. Havde jeg reageret på samme måde, hvis han var hvid?. Vi småsnakker og han spørger så: “Where are you from?”, “ I am from Europe” svarer jeg. “So how is Europe?”, spørger han.

Absolut et relevant spørgsmål. I tankerne går jeg tilbage til første gang jeg var i USA. Vi var lige landet i Chicagos O’Hare lufthavn og kommet igennem “immigration”. Jeg stod og så ud på trafikken. To ting slog mig, størrelsen på bilerne og stanken af benzin.

Og tilbage til parkeringspladsen. Nu jeg har jeg muligheden for at promovere europæisk identitet. Jeg tænker som rasende. Så kommer følgende totalt idiotiske ud af min mund: 

“You have bigger cars”. 

Det sagde jeg faktisk. Han grinede og gik. Jeg betalte og fik fat i min bil.