Flakfortet

Flakfortet

Landingen

SK 1636 fra Frankfurt lægger an til landing i Københavns Lufthavn. Vi forlader det sydlige Skåne, farten sættes ned, højden reduceres og hjulene sænkes.  Vi er næsten nået til Sjælland, da der lyder et råb: “Hvor er Flakfortet”. Almindelig tumult. Flyet er nu så langt nede at det ikke er muligt at vurdere udsagnet.

På vej til arbejde

Den morgen var jeg på vej til Flakfortet med Spar Shippings morgenafgang. Vi sejler ud fra Nyhavn, går nordpå ud af havneindløbet, passerer Trekroner fortet og går derpå nordpå mod Flakfortet. Jeg hører ophidsede råb fra cockpittet og går ud for at se hvad der er sket. Styrmanden er højrøstet i færd med at kontrollere sit GPS grej. Jeg kigger ud over stævnen og undrer mig over at Flakfortet ikke er ret forude. 

Hvem eller hvad er Flakfortet?

Flakfortet er grundlæggende en del  af det københavnske søforsvar. Fortet har i mange år fungeret som et kombineret museumsstykke, mål for sejlere og med gæster sejlet hertil fra Nyhavn. Spar Shipping står for sejladsen. Fortet har en restaurant som tager imod øens gæster med frokost og middags servering  (forsyninger skal fragtes ind fra Sjælland). Sidste afgang fra fortet er kl 23:30. Kasernebygningerne står der stadig, men rum der tidligere var beboet eller fyldt med militært grej står nu tomme. Hvor der på toppen en gang stod kanoner, er nu kun deres fundamenter tilbage. Fra toppen er der en pragtfuld udsigt over Øresund flankeret af den svenske og danske kyst. 

Lystbådehavnen kan tage op til 200 både. Prisen for en båd overnatning er 120 kr for både op til 12 meter.

Prolog 

Nu da Flakfortet er forsvundet er det på sin plads, at jeg fortæller om den ulykkelige situation. En beretning, der involverer mig selv og nogle havfruer. Vejret var som meteorologerne siger det ustadigt.

Men først må jeg fortælle om mit forhold til havfruer. Jeg er tiltrukket af dem, men halen er et problem. De har svært ved at færdes på fast jord og holder sig helst i vandet eller soler sig på en klippe. Her sidder de og lokker med deres lange hår, ofte med vanddråber, glidende ned over halsen mod deres bryster. Jeg er fascineret af dem. Deres danske er ret basalt og de kan være svære at forstå. Halerne er et kapitel for sig. De har forskellige farver og udgør et hierarki. Sølv er bedst, sort er nederst. Jeg var særlig tiltrukket af en bestemt havfrue. Hun var sort. Hendes navn kender jeg ikke, formentlig har de ikke navne. Jeg tænker på hende som “jojo”. Hun var speciel, havde let til latter. Kun sjældent slog hun med halen. Hver gang jeg kom til Flakfortet, var jeg nede ved stensætningen for at se  efter hende. Mange gange var hun der ikke.

Var havfruerne involveret i fortets forsvinden? Der var forlydender om en usædvanlig stor havfrue bestand på tidspunktet for fortets forsvinden. 

Reaktioner

I Folketinget blev spørgsmålet rejst om, hvorvidt vi tog vare på vores historiske arvegods.

Fra Jylland blev der spurgt til, hvorfor vestkystens betonklodser fra krigens tid ikke var forsvundet for lang tid siden. De er grimme som arvesynden, men åbenbart uopslidelige og / eller fundet bevaringsværdige.

CNN rapporterede om ”the lost Fortress”.

Der var vidende mennesker, der mente, at Flakfortets forsvinden skulle ses i en større sammenhæng.

En gransknings kommission blev nedsat der skulle:

  • Afdække hvordan det kunne ske og drage evt skyldige til ansvar
  • Komme med et oplæg til hvordan noget lignende kunne undgås

Der var også dem, der ikke havde hørt om Flakfortets skæbne og sejlede rundt i deres jolle / båd i dyb  undren over hvor fortet var. Der var problemer for skibstrafikken generelt. Selv i vor GPS regulerede tidsalder var Flakfortet et kendt pejlemærke. Dets fravær kan godt have givet kaptajner og styrmænd sved på panden. 

Øresundsbroen var intakt og den nærliggende ø, Saltholm, også.

Havfruernes eventuelle indblanding blev aldrig sandsynliggjort. De forsvandt sammen med fortet.

Senere

En gang imellem går jeg en tur og slår vejen ned omkring Langelinie. Hvis der ikke er andre til stede ser jeg ud over Øresund, kniber øjnene sammen og nogle gange aner  jeg en mørk skygge omtrent hvor Flakfortet lå. Måske er der endnu håb.

Efterskrift

Efterhånden gled historien om fortet i baggrunden. Flakfortets venner oplevede en markant medlemstilgang, hvilket kan synes ejendommeligt nu, da fortet er væk. Interesserede blev sejlet ud til området, hvor fortet engang lå, med mulighed for at dykke og undersøge havbunden. Interessen for den “gamle”  havfrue oplevede en opblomstring. Et nyt kapital var føjet til Københavns historie.

Om havfruer

Ifølge Den Store Danske er en havfrue et kvindeligt, overnaturligt havvæsen med fiskehale. Havfruer var tidligere kendt for at lokke skibe i uføre. Nyere forskning viser dog at dette formentlig kun sjældent har været tilfældet. 

10 thoughts on “Flakfortet”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *