Mors er en ø, der ligger i Limfjorden sydvest for Aalborg. Bedstefar og bedstemor boede i Ørding på Mors. Mors fyldte meget, vi besøgte regelmæssigt øen, om sommeren og i julen. Turen fra København til Mors tog en dag. Med tog fra Københavns hovedbanegård til Korsør. Omstigning til færgen, der sejlede til Nyborg. Derefter tog fra Nyborg, over Lillebæltsbroen til Århus. Fra Århus til Glyngøre. Undervejs gjorde vi holdt ved Langå, som var et trinbræt uden formildende omstændigheder. Om vinteren var der mørkt udenfor og jeg holdt øje med, hvordan de, der var stået af toget , blev afhentet og opslugt af mørket. Jeg tænkte på hvad der ville ske hvis jeg stod af toget og der ikke var nogen til at tage imod mig . Vi kørte så videre mod Viborg og Glyngøre. Herfra var der færgeforbindelse til Nykøbing Mors og endelig skulle vi så med bus til Ørding.
Nykøbing Mors
Far kommer fra Mors, mor fra Fyn. Jeg har mange minder fra Mors. Jeg har drukket mælk direkte fra koens yver. Jeg har prøvet at indfange levende ål (det lykkedes ikke). Jeg har lagt hånd til et strømførende kabel i en indhegning med køer. Om aftenen, når jeg skulle hjem til aftensmad, kom jeg ofte forbi Ørding Kirke. Hvis det blæste raslede træernes blade og da mørket samtidig sænkede sig, fik jeg travlt og skyndte mig at komme forbi kirken. Der var heldigvis ikke langt til bedstefar og bedstemors hus.
Mors er omgivet af Limfjorden og beboet af øboere. Fjorden er altid til stede. Nogle steder går den tæt på land og er meget synlig, andre steder gemmer den sig bag bakker og træer. På den anden side af fjorden ligger fastlandet. København ligger langt væk og blander sig for meget.
Jeg holdt meget af Mors, der var meget forskelligt fra Vesterbro, hvor vi boede til jeg blev 14. Bedstefar holdt både svin, høns og bier. Jeg har brændt mig på hans røgpuster han brugte for at undgå at blive bidt af bierne. Der var køer, grise, høns og ål. Ål er en delikatesse og når den så kommer direkte fra Limfjorden, bliver det ikke bedre. Der var traktorer, såmaskiner, harver, leer. Der var aljebeholdere, møddinger og mejetærskere. Der var et forfaldent gods, Højriis, der skulle have tilhørt en tysk greve. Der var Limfjorden, Østerskompagniet og Morsø Jernstøberi. Så var der Ørding Bygade. Gaden ligger i og udgør den centrale del af Ørding. Bedstefar og bedstemors hus var bygget som en bungalow med et hjørne vindue, hvorfra man kunne holde øje med, hvad der skete på Ørding Bygade. Af og til så vi et menneske eller to.
Ligeså varm som sommeren var, lige så kold og forblæst var vinteren. Store mængder sne blæst sammen i dynger med bidende snefog. Meget som i Johannes V. Jensens historie “Mortensen Juleaften”, hvor Morten kæmper sig op mod snefygningen for at komme hjem til juleaften.
Bedstemor og bedstefar
Bedstefar og bedstemor var to stoute og ret forskellige mennesker. Bedstefar var den, der tog beslutningerne, han udtrykte sig meget i korte sætninger, noget der også skyldtes en talefejl. Han var kaptajnen, der styrede skibet. Bedstemor, det rare menneske, sørgede for at skibet fungerede.
En aften efter vi havde spist sagde bedstefar, nu skal vi ud og fælde et træ og han begyndte at tage overtøj på. Baggrunden var et træ, der stod på en nabogrund og som havde vokset sig stor og nu spærrede for udsigten over Ørding Bygade. Let forbløffet tog far og jeg tøj på. Far fik også en sav. Træet blev fældet og vi fik senere at vide at naboen havde været rasende.
For enden af Ørding Bygade, modsat den side hvor kirken ligger, boede Maren og Johannes Vester. Maren var halvsøster til far og gift med Johannes. Jeg husker Maren som et rødmosset smilende menneske altid i godt humør. Johannes mere reserveret. Huset de boede i var et mindre, lavloftet rødstenshus. Jeg skulle dukke mig for at komme ind. Stuen var ikke stor, men rar. Ligesom dem der boede der. På væggen hang det traditionelle billede af fiskere, der trækker deres båd op på stranden. Der hang også et jagtgevær, som jeg var meget fascineret af. Jeg fik engang lov til at holde det, det var stort.
Udsigt mod Limfjorden
Jeg kommer stadig af og til til Ørding. Bedstefar og bedstemor ligger på kirkegården. Jeg besøger dem, når jeg er på øen. Kirkens graver ejer nu bedstefars gård Morgenfryd, som bedstefar havde i 50 år. Jorden er solgt fra. Det var også graveren der fortalte mig at Ørdings kirke klokke stadig betjenes manuelt, via et tov der går fra kirketårnet til ned til jorden.
Nykøbing Mors har det ellers fint med gågade, årlig kulturuge og en blomstrende industri. Bestanden af fisk og østers er for nedadgående. Morsø Folkeblad er nu en netavis. Aksel Sandemose er stadig født i byen og en af byens kendte sønner. Hesten på kirketorvet sparker stadig bagud mod kirken.