Rejsen til Mors

Tiden var kommet da vi skulle til Mors igen.

Bedstefar og bedstemor bor på Mors. Mors er en ø, der ligger i Limfjorden sydvest for Aalborg. 

Mors fyldte meget, vi besøgte den regelmæssigt, om sommeren og i julen.  Far kommer fra Mors, mor fra Fyn. Jeg har mange minder fra Mors Jeg har drukket mælk direkte fra ko ens yver. Jeg har prøvet at indfange levende ål (det lykkedes ikke). Jeg har lagt hånd til et strømførende kabel i en indhegning med køer. Om aftenen, når jeg skulle hjem til aftensmad, kom jeg ofte forbi Ørding Kirke. Hvis det blæste raslede træernes blade og da mørket samtidig sænkede sig, fik jeg travlt og skyndte mig at komme forbi kirken. Der var så ikke langt tilbage til bedstefar og bedstemors hus. Jeg holdt meget af Mors, det var meget forskelligt fra Vesterbro hvor vi boede til jeg blev 14. Bedstefar holdt både svin, høns og bier. Jeg har brændt mig på hans røgpuster han brugte for at undgå at blive bidt af bierne. Der var køer, grise, høns og ål. Ål er en delikatesse og når den så kommer direkte fra Limfjorden, bliver det ikke bedre.   Der var traktorer, såmaskiner, harver, le’er. Der var aljebeholdere, møddinger og  og senere mejetærskere. Der var et forfaldent gods, Højriis, der siges at have tilhørt en tysk greve. Limfjorden,  Østerskompagniet og Morsø  Jernstøberi. 

Så var der Ørding Bygade.  Gaden ligger i / udgør den centrale del af Ørding. Bedstefar og bedstemors hus bygget som en bungalow havde et hjørne vindue, hvorfra det var muligt at holde øje med hvad der skete på Ørding Bygade.  Af og til så vi et menneske eller to.

Ligeså varm som sommeren var, lige så kold og forblæst var vinteren. Store mængder sne blæst sammen i dynger med bidende snefog. Jeg tænker på Johannes V. Jensens historie “Mortensen Juleaften”, hvor Morten kæmper sig op mod snefygningen for at komme hjem til juleaften. 

Turen fra København til Mors tog en dag. Med tog fra Københavns hovedbanegård til Korsør. Omstigning til færgen, der sejlede til Nyborg. Derefter tog fra Nyborg, over Lillebæltsbroen til Århus. Fra Århus til Glyngøre.  Undervejs gjorde vi holdt ved Langå, som var et trinbræt uden formildende omstændigheder. Om vinteren var der mørkt udenfor og jeg holdt øje med, hvordan de, der var stået af toget, blev afhentet.  Hvad kunne der ske hvis jeg stod af og der ikke var nogen til at tage imod mig. Men vi endte med at køre mod Viborg og Glyngøre. Herfra gik der færge til Nykøbing Mors og endelig bus til Ørding. Færgen blev senere erstattet af en bro fra Glyngøre til Sallingsund på Mors siden.

En episode der knytter sig til huset, vinduet og Ørding Bygade.

En aften efter spisning sagde bedstefar, nu skal vi ud og fælde et træ og han begyndte at tage overtøj på.  Baggrunden var et træ, der stod på en nabogrund og havde vokset sig stor og nu spærrede for udsigten over Ørding Bygade. Let forbløffede, tog far og jeg tøj på. Far fik også en sav. Træet blev fældet og vi fik senere at vide at naboen havde været meget vred.

Jeg kommer stadig af og til til Ørding. Bedstefar og bedstemor ligger på kirkegården. Jeg besøger dem, når jeg er på øen. Kirkens graver ejer nu bedstefars gård Morgenfryd, som bedstefar havde haft i 50 år. Det er også graveren der fortalte mig at Ørding kirke klokke stadig betjenes manuelt.