Jeg arbejdede på NCR udviklingsafdeling i El Segundo, Los Angeles tæt på lufthavnen (LAX). Det var weekend og jeg havde besluttet mig for at tage til Universal Studios i den nordlige del af byen. Jeg startede ud fra mit hotel, der lå tæt på El Segundo.
Turen gik nordpå ad I101, der på et tidspunkt drejede mod nord. På højre side ser jeg afkørsler til bydelen South Central. For nogle år siden havde der været voldsomme raceuroligheder med vold og ildspåsættelse. Jeg huskede billeder af et område indhyllet i røg og sagde til mig selv at her skulle jeg holde mig væk fra. Jeg fortsatte mod nord.
På turen tilbage fra Universal Studios kørte jeg frisk til, nu kendte jeg jo vejen. På et tidspunkt opdager jeg, at jeg er inde på en afkørsel til South Central. Det der ikke måtte ske er sket. Jeg kom ned i et tæt bebygget område, som jeg havde svært ved at orientere mig i. Jeg er på vej ind i South Central. Jeg var i et tæt bebygget område jeg ikke kendte. Jeg kørte rundt på må og få og drejede af, i hvad jeg troede ville være den rigtige retning og kom ind i en smal gade. Pludselig hørte jeg råb udefra og så i bakspejlet at der var mennesker der løb imod mig og råbte efter mig.
Flashback: for det første skal man holde sig fra sorte kvarterer, skulle man være så uheldig alligevel at komme derind, skal vinduerne rulles op, dørene låses og man skal sørge for ikke at virke provokerende. End of flashback.
Jeg kørte videre og drejede til højre ud på en bred gade. Her var der mere plads og ingen, der løb efter mig. Efter en kort tur holdt jeg ind til siden for at falde ned igen. Derefter startede jeg bilen og satte kursen tilbage mod El Segundo.
Jeg fandt senere ud af at den gade hvor jeg blev jagtet var ensrettet og jeg var kørt mod ensretningen. De mennesker, der jagede mig, ville formentlig bare advare mig.
Los Angeles South Central er siden blevet omdøbt til Los Angeles South.