Dan Turell og København
Jeg har længe kendt Dan Turell. Han kom frem i tresserne meget som jeg selv. Han voksede op i Vangede, en bydel i Gentofte. I sine voksenår flyttede han til Vesterbro, hvor han boede til sin død. Født i 1946, død af kræft i 1993, efterlod han sig 15 bøger og digtsamlinger og fik en plads ved Halmtorvet opkaldt efter sig. Aldrig anerkendt af parnasset.
Han endte som en Vesterbro dreng, jeg startede som en sådan.
Hans særegne måde at tale på, staccato og kommentarer som kom i bølger. Hans lange sort negle, som var hans adelsmærke. Jeg hørte første gang om ham, da han begyndte at skrive i Politiken. Hver søndag på bagsiden lige over for “At tænke sig”. Han boede i mange år på Alhambravej sammen med Chilli og Lotus. Herfra stammer titlen på hans digtsamling “Alhambra Blues”. Hans økonomi var dårlig og blev kun værre og det fik ham til at skrive “Mord” serien, hvoraf “Mord i Natten” der foregår på Vesterbro.
Ordet er Dan Turells:
På de dage da lys og luft flyder sådan.
At alle byens huse fra Rådhuset til Illum og SAS ligner filmkulisser
Da de alle sammen ser ud som om de bare for ti minutter er anbragt for at et elskende par kan komme forbi og se månen effektfuldt ophængt bag dem holder jeg mest af byen
Denne med referencer til Vesterbros gader:
I nat bær vi os ad som unge elskende i skoletiden
som sværmeriske fjortenårige teenagers
Peder Bundgård og jeg!
Vi blev ved med at følge hinanden hjem
Vi kom ud fra Broadway-passagen med god gang i snakken
jeg fulgte ham hjem til hjørnet af Valdemarsgade
han fulgte mig op til Vesterbrogade igen
vi stak skråt ind over fra Absalonsgade
begyndte forfra
og passerede Broadway igen…
Gad vide hvad de tænkte
de der sad og kiggede ud
fra barerne og billetkontorene
om de troede vi var usikre bøsser
eller hippe strissere i civil
som vi vandrede der frem og tilbage
stadig talende
begge på vej hjem til arbejde
og afvendtende en nogendlunde naturlig og harmonisk
fading af tre timers samtale