It was a dark and stormy night
Det føltes som om vi havde gået i timesvis. . I starten gik vi på en asfalteret vej, det ændrede sig til at være en grusvej. Det begyndte at blæse op og regne. Det var mørkt, ikke et lys at se. I det fjerne kunne vi høre en ulv hyle. Da den holdt op, kun vindens hylen.
Vejen gik op og ned, hver gang vi var nede, håbede vi på at næste top ville lade os se lys.
Månen lyste koldt ned over os, den hoverede over de gale mennesker, der var ude sådan en nat.
Vi frøs, vores lager af friske bemærkninger for længst sluppet op
Så så vi et svagt blafrende lys. Vi forlod grusvejen, krydsede ind over heden og nåede hen til huset. Vi bankede på. Ikke et selvsikkert, her kommer jeg banken på, men en svagt kom og hjælp mig banken på. Døren gik op.
“Kom indenfor”.